
Kørsel på elektriske køretøjer boomer som aldrig før. Mange steder, især i storbyer er de eldrevne løbehjul dog blevet mødt med stor kritik og der har dog også være hændelser, som nu har ført til lovgivning på området for elektriske køretøjer som løbehjul og skateboards.
Har du et elektrisk køretøj eller benytter du dig af de mange el løbehjul apps i storbyerne, så er denne guide til dig, for her kan du læse om de vigtigste regler du skal være opmærksom på.
Hvorfor er der lovgivning?
De vigtigste regler kan du se herunder. Det er vigtigt at gøre opmærksom på at dette er reglerne for færden i det offentlige rum på cykelstier og veje hvor man max. må køre 50 km/t. Du må ikke køre med hverken et elektrisk skateboard eller løbehjul på veje hvor hastighedsgrænsen er højere end dette.
Aldersgrænse
Der er kommet en aldersgrænse for færden på skateboard i det offetnlige. Man skal være minimum 15 år gammel for at måtte køre på et elektrisk skateboard eller løbehjul. Er man under 15 år skal man være ledsaget af en voksen eller opholde sig på et markeret legeområde.
Lys på
Du skal have lys på. Hvid forlygte og rød baglygte på enten board/løbehjul eller føreren og det skal kunne ses på 300 meters afstand.
Reflekser
Du skal ligesom på en cykel have hvid forrefleks, rød bagrefleks og gule/hvide sidereflekser.
Hastighed og størrelse
Sidst men ikke mindst må du ikke køre mere end 20 km/t og det elektriske køretøj må max. veje 25 kg, have en længde på 2 m hvis det er et løbehjul og 1,2 m hvis det er et skateboard, have en bredde på max. 0,7 m.
Derudover må du altid kun færdes 1 person på 1 board, så du kan altså ikke tage en kammerat med. Overtrædelse af loven medfører bøder på lige niveau som når du overtræder den på cykel. Disse regler gælder ikke hvis du køre på lukkede og private områder.
Forsikringspligt
Som udgangspunkt er der ikke forsikringspligt når du køre på el-løbehjul og el-skateboard. Er det privatejet må du godt køre på det uden at være forsikret. Den nye lov har til gengæld medført at der er forsikringspligt hvis du køre på et lejet el-løbehjul.
Benytter du dig af en eller flere af de mange løbehjul apps, så skal du når du køre på dem være sikker på at du til politiet kan fremvise at der er tegnet forsikring. Er der ikke dette, så kan du få en bøde, og det er dig der hæfter for den, ikke udlejningsfirmaet.
Sikkert afsted på el
Når du er interesseret i at skaffe dig et elektrisk køretøj, så anvend det som du ville (eller bør gøre) når du færdes på cykel i trafikken. Det øger sikkerheden for dig og dem omkring dig. Det betyder blandt andet at du bør have det nødvendige sikkerhedsudstyr på:
- Cykelhjelm
- Lygter
- Ringeklokke/båthorn
- Evt. knæ- og albuebeskyttere
Derudover bør du tænke dig godt om når du køber dit eldrevet køretøj. Gå ikke kun efter prisen, vælg en dansk forhandler der står inde for kvaliteten og gerne et sted hvor du også kan få køretøjet repareret. Brug eksempelvis denne side over bedste el skateboards som guide til at vælge rigtigt første gang.
Nu er du klar til at tage ud i trafikken på dit elektriske køretøj, og samtidig overholde loven. God fornøejelse!