![Køb billig robotstøvsuger, gulvvaskerobot, robotplæneklipper Køb billig robotstøvsuger, gulvvaskerobot, robotplæneklipper](https://elektronikguides.dk/wp-content/uploads/2020/01/Køb-billig-robotstøvsuger-gulvvaskerobot-robotplæneklipper-678x381.jpg)
Det kan være et stort ansvar at skulle holde huset rent og pænt, hvis man samtidig skal tænke på familie, arbejde og hverdagsopgaver, der ligeledes kræver din tid og opmærksomhed.
Mange danskere vælger at ansætte rengøringspersonale i hjemmet, men det er en dyr og tidskrævende løsning. Det kræver nemlig ofte, at du sætter dit rengøringspersonale grundigt ind i, hvordan netop dit hjem skal rengøres og sommetider passer jeres ønskede rengøringstider ikke med rengøringspersonalets arbejdstider.
Derfor vælger flere og flere at automatisere husholdningen. Men hvad menes der egentlig med dette? Jo, teknologien udvikler hele tiden nye smarte løsninger på problematikker vedrørende husholdningen som eksempelvis robotter, der tager sig af rengøringsopgaver eller opgaver, der vedrører vedligeholdelse af huset og haven. På den måde får du en pålidelig rengøringsassistent, der ikke kræver særlig megen vedligeholdelse, og som kun koster et engangsbeløb modsat rengøringspersonale, der som regel er timelønnet.
Læs med her for at få de bedste tips til, hvilke maskiner du kan benytte dig af i hjemmet for at slippe for tidskrævende rengøringsopgaver.
Robotstøvsuger
En robotstøvsuger er en super opfindelse, der tager sig af støvsugningen i hjemmet. Robotstøvsugere udvikles nutildags så tilpas små, at de ikke er i vejen for din daglige gang i hjemmet.
Robotstøvsugerens primære udfordring er trapper. Så hvis dit hjem er i flere etager, kan det måske betale sig, at købe én robotstøvsuger pr. etage. På den måde er støvsugningen fuldkommen automatiseret og du behøver aldrig at skænke det en tanke igen. Robotstøvsugeren har ligesom de andre maskiner, der nævnes i denne artikel sensorer, der sørger for, at den ikke støder ind i forhindringer, mens den udfører sit arbejde i hjemmet.
Robotstøvsugerens primære vedligeholdelse består i, at støvsugerposen naturligvis skal tømmes en gang imellem.
Gulvvaskerobot
Gulvvaskerobotter er en vidunderlig komplementering til robotstøvsugeren. De er et rigtig godt bud på elektronik, der klarer gulvvasken. En gulvvaskerobot skal fyldes med vand, for at den kan fungere. Gulvvaskerobotter kan typisk vaske gulv i 1-2 timer ad gangen og er udstyret med lignende sensorer som dem, robotstøvsugeren benytter sig af, når den skal undvige forhindringer på gulvarealet.
Begge typer af robotter kører på strøm, så de har heller intet CO2-aftryk forbundet med deres rengøringsproces.
Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilket slags gulv de forskellige gulvvaskerobotter specialiserer sig i, samt hvilket gulv de ikke er egnede til. Dette giver dig også en unik mulighed for at vælge en løsning, der passer perfekt til lige netop dit hjem.
Robotplæneklipper
Nu hvor gulvet i dit hus er strålende rent, er det på tide at lufte ud og i samme omgang tage et kig på havearealet. Græsset har måske groet sig en smule længere, end du føler du kan byde din familie og eventuelle besøgende at se på. Desværre har du hverken tiden eller overskuddet til at skulle have gang i den gamle plæneklipper.
De helt gammeldags plæneklippere uden motor er en stor arbejdsbyrde rent fysisk, mens de benzindrevne er støjende, tunge og miljøskadelige, idet de brænder fossile brændstoffer af i forbindelse med græsslåningen.
Derfor er den perfekte løsning en robotplæneklipper. Disse kører på el og nogle modeller kan endda oplades af solens lys ved hjælp af en solcelle, der er påmonteret maskinens opladningsstation.